Hvad kendetegner et godt venskab? Ja den perfekte ven er vel en der ser op til dig, gør alt for dig og gør præcist som du siger? Forhåbentlig er det ikke sådan det fungerer. Jeg mener rigtige venner er på lige fod. De udnytter ikke hinanden og de ønsker det bedste for hinanden. De fleste forbinder venskab med en de kan have det sjovt med, snakke med og stole på. Det er det i den grad også. Et venskab er dog også en million andre ting jeg ikke helt kan sætte ord på. Det er et bånd mellem to mennesker, der ikke kan forklares. Kommunikationen mellem venner kan oftest udtrykkes uden ord, fordi man kender hinanden og har en forståelse overfor hinanden. “Gode
venner kan lave alt ting sammen, men kun de bedste venner kan lave ingenting sammen” (citat Peter Plys). Jeg tror ikke, at når en ven kommer til dig med et problem at de så forlanger at du løser problemet, men blot at du lytter og er tilstede. Løsningen kan ikke altid findes kun blandt venner, men med en ven står du ikke længere alene. I har hianden til at hjælpe i en svær situation. Det er det fantastiske ved venskab. Det er den største lettelse der er. Det at få talt om ting man ikke føler man kan snakke med sine forældre eller andre i familien om. Når man føler der kun er modgang omkring en lysner det når man har fået snakket med en ven. Det er derfor alle har brug for en ven at være fortrolig med, og man skal også selv være til at stole på. En ven for mig er en der er ærlig og som er der for en til at snakke om de svære ting. Min ven skal ikke kun fortælle mig hvad jeg helst vil høre, men sige tingene som de er. Jeg skal føle at de kan lide mig ligeså meget som jeg kan lide dem, og jeg skal være sikker på at det jeg betror dem ikke kommer videre. Som veninde prøver jeg selv at gøre alt for at lytte til hvad mine venner siger, og selvom det ikke hver gang er lige spændende afbryder jeg ikke, for hvad der er vigtigt for dem og
fylder meget i deres liv er også vigtigt for mig. Jeg gør alt for at sætte mig ind i deres situation, og selvom det nogle gange kan være svært så må man prøve. Sandheden kan være svær at sige til en person, men det er med til at folk ved hvor de har mig og jeg ved hvor jeg har dem. Jeg vil mene at selvom man kan have mange gode venner, skal man nok lade være med at betro sig til for mange. Man kan ikke stole lige meget på alle, og man må prøve at tage det i betragtning.
Men det som gør mest ondt, er at når du indser at du har brugt alt for meget tid på en grusom, grådig, og et hadefuldt menneske…men på samme tid igen bliver du glad og får et smil frem på læben, og tænker, tak gud! du har fået mig til at indse sandheden, om at min ven som jeg har elsket engang, ikke elsker mig.
Defor kan kan din ven nogen gange, ikke være en ven.